Lånevilkår
2020 Finance ApS (CVR nr.: 36 56 45 04)
- Information om godkendelse af låneaftale
2020 Finance ApS (Herefter benævnt “Smartkredit”) kan bevillige lån eller kredit til en fysisk person (herefter benævnt “kunden”) som opfylder følgende betingelser:
– Kunden er mindst 21 år.
– Kunden er dansk statsborger, har dansk CPR nr. og dansk folkeregisteradresse.
– Kunden skal have et gyldigt NEMID
– Kunden er ikke registreret i RKI (Experian), Debitorregistret, Kreditregistret eller øvrige skyldnerregistre.
– Kunden skal have aktiv e-mail adresse og mobiltelefonnummer som Smartkredit kan kontakte kunden på – Det må ikke være taletidskort.
– Kunden skal have en dansk bankkonto, registeret i eget navn med NEMKONTO.
– Kunden har pligt til at give adgang til eSKATdata
– Kunden har pligt til at fremvise årsopgørelse og de 3 seneste lønsedler og/eller dokumentation på offentlig tilskud, på opfordring fra Smartkredit.
– Kunden vurderes kreditværdig af Smartkredit, ud fra individuel vurdering.Disse lånevilkår samt kundens låneaftale (herefter benævnt “låneaftalen”), danner sammen rammen for aftaleforholdet mellem Smartkredit og Kunden. Smartkredit er til enhver tid berettiget til at ændre disse vilkår og betingelser og/eller låneaftalen overfor kunden, med minimum tre (3) måneders varsel.
- Lånebeløb, renter og omkostninger
Kunden kan af Smartkredit blive bevilliget til et lån på mellem kr. 5.000 og kr. 250.000. Kunden kan maksimalt have ét (1) lån på samme tid. Der henvises til låneaftalen for yderligere oplysninger om betalingen. Lånet forrentes med en fast månedlig debitorrente som beregnes fra det tidspunkt lånet stilles til rådighed for kunden. Debitorrenten beregnes dagligt og tilskrives månedligt, første gang når lånet stilles til rådighed for kunden. - Udbetaling, løbetid og minimumsbetaling
Når kunden har underskrevet låneaftalen, udbetaler Smartkredit lånet direkte til kundens Nemkonto. Hvis kunden har et eksisterende lån der skal indfries, indfries dette først hvorefter resten udbetales til kundens Nemkonto. Smartkredit informerer kunden på e-mail og SMS når udbetalingen er sket. Eventuelle omkostninger forbundet med overførslen afholdes af kunden. Låneaftalen løber fra den dato Smartkredit stiller lånet til rådighed på kundens profil på Smartkredit.dk. Løbetiden er 36 måneder men kunden er forpligtet til at tilbagebetale lånet på anfordring fra Smartkredit med tillæg, jf. låneaftalen. Lånet tilbagebetales efter 36 måneder. Betalingen af ydelsen skal ske via betalingskort direkte på kundens profil. Det er også muligt at indbetale dem via bank på nedenstående oplysninger. - Indbetaling
Betaling kan ske via bankoverførsel eller betalingskort:Betaling via bankoverførselBetaling skal ske til Smartkredits bankkonto i Nordea Bank: Reg. nr.: 2124 Konto nr.: 0728498595Betaling via betalingskort
Betaling via betalingskort sker ved, at kunden benytter et betalingskort i kundens eget navn. Såfremt betalingen trækkes tilbage af betalingsformidler, anser Smartkredit kreditten som ikke betalt.Automatisk betaling via betalingskort
Automatisk betaling via betalingskort sker ved, at vi trækker den månedlige ydelse på det betalingskort som kunden har brugt ved ansøgning om lånet. Såfremt betalingen trækkes tilbage af betalingsformidler, anser Smartkredit lånet som ikke betalt. - Fortrydelsesret
Kunden har ret til at fortryde låneaftalen hos Smartkredit inden for 14 dage fra den dag den er underskrevet og bekræftet. Hvis kunden udøver sin fortrydelsesret, skal kunden betale lånebeløbet plus renter fra den dato hvor kunden har fået udbetalt og modtaget lånet til lånet tilbagebetales. Hvis lånebeløbet er på eks. kr. 15.000, skal kunden betale kr. 6,32 dagligt i fortrydelsesperioden indtil tilbagebetalingen er sket. Tilbagebetalingen skal ske senest 30 kalenderdage efter kunden har givet Smartkredit meddelelse om fortrydelsen. Fortrydelsesretten bortfalder, hvis låneaftalen på baggrund af kundens udtrykkelige samtykke er blevet opfyldt af begge parter, inden udløbet af fortrydelsesretten. Ønske om at udnytte fortrydelsesretten skal ske via mail til: info@smartkredit.dk eller via brev til adressen: Bredgade 36B, 1. th., 1260 København K. Ved at give meddelelse om fortrydelse over e-mail, sikres samtidig dokumentation og bevis for, at fortrydelsesfristen er overholdt. - Misligholdelse
I tilfælde af misligholdelse forfalder hele lånet inkl. renter, omkostninger og gebyrer til øjeblikkelig betaling. Låneaftalen anses for misligholdt i tilfælde af at kunden:- Ikke betaler forfaldne beløb i henhold til låneaftalen senest 30 dage efter forfald.
- Der foretages udlæg eller arrest i kundens ejendom.
- kommer under konkurs- eller rekonstruktionsbehandling, indleder forhandling om gældssanering eller indleder forhandlinger om akkord.
- Afgår ved døden.
- Flytter adresse til uden for Danmarks grænser.
- Har fortiet eller givet urigtige oplysninger i forbindelse med aftalen. I tilfælde af misligholdelse er Smartkredit berettiget til at indberette kunden til Experian (RKI) og Debitor Registret. Misligholdelse kan medføre, at der påløber yderligere omkostninger i form af eksempelvis renter og gebyrer.
- Overdragelse til tredjemand
Smartkredit forbeholder sig retten til helt eller delvist at overdrage eller pantsætte sine rettigheder og forpligtelser i henhold til låneaftalen til tredjemand. Smartkredit kan autorisere en tredjemand til at opfylde Smartkredit’ forpligtelser i henhold til låneaftalen. Kunden kan ikke uden forudgående accept fra Smartkredit, overdrage sine rettigheder eller forpligtelser i henhold til låneaftalen til tredjemand. - Behandling af personoplysninger
I forbindelse med optagelse af lån hos Smartkredit indtaster du en række personoplysninger som eksempelvis CPR nr. Behandlingen af disse personoplysninger er omfattet af loven om behandling af personoplysninger (Persondataloven). I forbindelse med Smartkredit’ behandling af personoplysninger til brug for bevilling af et lån til kunden, anses kunden for dataansvarlig, mens Smartkredit er databehandler. Der er i denne forbindelse aftalt følgende: Smartkredit handler alene efter din instruks. Smartkredit skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven om behandling af personoplysninger. Smartkredit skal på din anmodning give dig tilstrækkelige oplysninger til, at du som dataansvarlig kan påse, at de nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er truffet.I forbindelse med kreditansøgning afgiver du en række personoplysninger til brug for kreditgodkendelsen. Disse oplysninger omfatter navn, adresse, telefonnummer, e-mail og CPR-nummer. Disse oplysninger skal dels bruges til at Smartkredit kan komme i kontakt med dig med henblik på udbetaling og tilbagebetaling af lånet, og derudover skal CPR-nummeret bruges til at kreditgodkende kunden. Smartkredit indsamler og behandler alene de personoplysninger, kunden har afgivet i forbindelse med ansøgning om lån, og som er nødvendige for at kunne kreditvurdere kunden samt udbetale lånet til kunden. Personoplysninger videregives til vores samarbejdspartnere for at kunne gennemføre kreditvurderingen samt administration af lånet. Herudover videregiver Smartkredit ikke oplysninger til tredjepart, med mindre du udtrykkeligt giver tilsagn hertil, og vi indsamler aldrig personoplysninger, uden at du selv har givet os disse oplysninger i forbindelse med registreringen. Personoplysninger bruges til at gennemføre det køb eller den service, som oplysningerne er indsamlet i forbindelse med.Oplysningerne bruges derudover til at få større kendskab til dig og øvrige brugere af websitet. Denne brug kan bl.a. omfatte undersøgelser og analyser, der er rettet mod en forbedring af vore produkter, tjenester og teknologier, samt visning af indhold og reklamer, der er tilpasset dine interesser og hobbyer.Hvis du ønsker adgang til de oplysninger, som er registreret om dig hos Smartkredit, skal du rette henvendelse på info@smartkredit.dk eller telefon +45 71 99 01 96. Er der registreret forkerte data, eller har du andre indsigelser, kan du rette henvendelse samme sted. Du har mulighed for at få indsigt i, hvilke informationer der er registreret om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven.Personoplysninger afgivet til Smartkredit opbevares på computere og netværk med begrænset adgang, som er placeret i kontrollerede faciliteter, og Smartkredit’ sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende for at sikre, at personoplysninger håndteres forsvarligt. Smartkredit kan desværre ikke garantere 100 procent sikkerhed ved dataoverførsler via internettet. Det betyder, at der kan være en risiko for, at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til oplysninger, når data sendes og opbevares elektronisk. Du afgiver således dine personlige oplysninger på eget ansvar. Personoplysninger slettes eller anonymiseres løbende efterhånden som det formål, de blev indsamlet til, afsluttes. Personoplysninger gemmes højst i 12 måneder efter kundeforholdet er endt.
- Ansvar
Smartkredit er ikke ansvarlig for direkte eller indirekte tab, som forårsages af manglende adgang til IT-systemer eller beskadigelse af data i disse systemer. Dette hvis beskadigelsen skyldes eller kan henføres til nedenstående begivenheder:- Krig, oprør, sabotage, hærværk, terror, lovindgreb, forvaltningsakter, svigt i vores strømforsyning, computervirus eller hacking.
- Vi kan heller ikke stilles til ansvar såfremt tabet skyldes strejke, lockout eller lign. Dette uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af os selv, og uanset konfliktens oprindelse og årsag. Det samme gør sig gældende såfremt konflikten rammer dele af Smartkredit.dk eller vores leverandører.
- Samt alle andre omstændigheder, som er udenfor vores kontrol.
- Fortrolighed
Vi bekræfter hos Smartkredit, at alle oplysninger om kunden og kundeforholdet er fortrolige, hvilket betyder, at disse ikke må videregives til tredjemand uden kundens forudgående skriftlige samtykke, jf. pkt. 7 og 8 om personoplysninger og overdragelse til tredjemand. På trods af ovennævnte er Smartkredit pålagt og berettiget til at videregive oplysninger om kunden og kundeforholdet til SKAT. Udover SKAT er det en nødvendighed, at informationerne overdrages til revisorer, advokater, eksterne inkassovirksomheder og øvrige rådgivere, samt eventuelle tredjemænd til hvem kreditaftalen er overdraget. Dette kun hvis oplysningerne behandles fortroligt, og videregivelsen er strengt nødvendig for den pågældendes opfyldelse af sine pålagte opgaver. - Kommunikation
Kunden har pligt til at underrette Smartkredit med det samme via e-mail, såfremt kunden ændrer adresse, telefonnummer og/eller e-mail adresse, da elektroniske beskeder sendt via e-mail vil blive anset som værende kommet frem til kunden. Kunden er ved indgåelse af låneaftalen indforstået med, at kunden afgiver sit udtrykkelige samtykke til, at Smartkredit kan kontakte kunden via e-mail, SMS, telefon, e-Boks, sociale medier eller brev. Smartkredit forbeholder sig desuden retten til at optage samtaler eller på anden vis dokumentere kommunikation med den respektive kunde. - Klager
Generelle klager og kritik kan fremsendes til info@smartkredit.dk. låneforholdet er ikke omfattet af en garantifond eller garantiordning. Såfremt kunden ikke finder svaret på en eventuel klage tilfredsstillende, kan kunden gøre brug af muligheden for at anlægge en civil retssag ved domstolene i Danmark efter de gældende regler på dette område. I denne forbindelse finder dansk ret anvendelse. Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig gøres til genstand for behandling. Du kan også til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. Du har mulighed for at klage over behandlingen af oplysninger og data vedrørende dig. Klage indgives til Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 København K, telefon 3319 3200.
Kunden har også mulighed for at klage til:
Vedrørende udenretlige bilæggelser af tvister
Ankenævnet for Finansieringsselskaber
Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby
https://www.finansanke.dk
eller EU kommissionens online klageportal (Forbruger Europa)
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
https://ec.europa.eu/consumers/odr/
Vedrørende markedsføring, forbrugerbeskyttelse mv.
Forbrugerombudsmanden
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
http://www.forbrugerombudsmanden.dk/
Vedrørende lov om finansiel virksomhed
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
https://www.finanstilsynet.dk/
Vedrørende behandling af personoplysninger mv.
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
https://www.datatilsynet.dk/
Se hvert klageorgans hjemmeside for procedure forbundet med eventuel klage.
Senest opdateret d. 01. Maj 2021